Dyrenes Læge og Øjenklinik er en øjenklinik og almen praksis for smådyr.
Klinikken indehaves af Dyrlæge og Øjenpaneldyrlæge Pia Bjerre Pedersen, som har mange års erfaring som smådyrsdyrlæge. Ud over almen smådyrsdyrlæge er Pia øjenpaneldyrlæge og har i mange år arbejdet med diagnostik, behandling og mikrokirurgi på øjne.
Pia udfører avancerede øjenoperationer, som alle foretages under operationsmikroskop, dette sikrer mikrokirurgi med stor præcision.
Der modtages dagligt henvisninger af øjenpatienter fra dyrlægekolleger til diagnostik, behandling og avancerede øjenoperationer på både hund og kat, ligesom der foretages øjenlysninger med ECVO attest på hunde og katte.
Mange dyrlæger henviser øjenpatienter til diagnostik af øjenlidelser, behandling og operation. Men man er som kæledyrsejer også velkommen til at kontakte Dyrenes Læge og Øjenklinik direkte med henblik på øjenundersøgelse og behandling.
Vagtsamarbejde
Klinikken indgår i et vagtsamarbejde med en række smådyrspraktiserende dyrlæger. Herved sikres at dit kæledyr altid kan komme i behandling ved akut opstået sygdom.