Episcleritis

Episcleritis

Episcleritis er en betændelse i de yderste lag af senehinden (sclera). Senehinden omgiver øjeæblet og ses som den hvide del af øjet.

Der er flere grader af sygdommen, som kan være ensidig eller dobbeltsidig. Ofte starter sygdommen langsomt, men bliver værre med tiden.

Den mindst alvorlige form angriber et lokalt område af senehinden. Denne bliver lokalt meget rød og hævet over underlaget. Læsionen er oftest lokaliseret nær overgangen til hornhinden og oftest ude ved siden. Tilstanden kan ligne en tumor. Denne lokale form ses oftest hos collieracer, men alle racer kan angribes.

Den mere udbredte form for episcleritis ses oftest i Cocker Spaniel racer, og er mere alvorlig. Denne form kan brede sig bagud og involvere årehinden og nethinden. Der kan også forekomme involvering af hornhinden så denne bliver uklar, og der opstår en betændelse i både hornhinde og bindehinde. I alvorlige tilfælde kan ses udtynding af senehinden.

Der er ofte ikke tåreflåd i forbindelse med lidelsen med mindre der samtidig opstår en betændelse i øjets slimhinde.

 Årsagen til sygdommen er en overreaktion i øjets immunsystem

Diagnosen stilles ved at der udtages vævsprøver fra området. Disse prøver sendes til histopatologisk undersøgelse. Der kan også vælges at udføre et skrab af området, hvorefter cellerne undersøges under et mikroskop.

Behandlingen af tilstanden er afhængig af sygdommens udbredelse. Mindre alvorlige tilfælde behandles med intensiv øjendrypning. Måske vælger dyrlægen at give en eller flere indsprøjtninger i øjets slimhinde. Nogle tilfælde kræver systemisk behandling med binyrebarkhormon.  

De fleste tilfælde responderer godt på ovenstående behandling, men oftest kræves livslang behandling med øjendråber.

Del

Dyrenes Læge og Øjenklinik

Klinikkens adresse:
Munkemarken 72, Thorning
8620 Kjellerup 

Åben efter aftale

+45 27 60 60 69
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
 

Læs om